I Aarhus Lawn Tennisklub sætter de det sociale i fokus, når de hver tirsdag indbyder til ”drop-in”-tennis.
Af Magnus Illum
Tirsdag aften på Aarhus Lawn Tennisanlæg var banerne fyldt ud med højt humør og boldspil til ugens ”Drop-in”. Foto: Magnus Illum
En skarp stemme bryder den konstante summen af småsnak og latter. ”Tag en håndfuld bolde og fordel jer rundt på banerne,” orange skosåler slentrer over de våde fliser ved det udendørs loungeområde hos Aarhus Lawn Tennisklub og ud på de nyfejede grusbaner.
24 ældre sjæle har denne sommeraften i byttet sofaen ud med Drop-in tennis i tennisklubben, som ligger i hjertet af Aarhus. Omgivet af bøgetræer og fuglesang ligger anlægget i læ for vind og byens støj.
Karen Wurlitzer, frivillig i klubben, har stået for det ugentlige ”tirsdags drop-in”-arrangement de seneste 7 år. Selv, har hun ikke spillet siden 2019 på grund af gentagne akillessene-skader.
Inden spillet går i gang, bliver der diskuteret alt fra børnebørns skolestart til de seneste begivenheder ved US Open, hvor Holger Rune overraskende blev sendt hjem i første runde natten forinden.
Når deltagerne ankommer, får de tildelt et nummer af Karen. En ældre herre med en neongrøn kasket, smiler bredt, da han insisterer på at få nummer 10. ”Ja ja Erik, jeg har jo reserveret den til dig,” siger Karen. En anden deltager, Helle, fortæller om hendes kamp mod en stædig ligusterhæk i hendes baghave, der resulterede i den forslåede albue, som hun viser frem. “Kun en tåbe frygter ikke haven. Heldigvis har du ketsjeren i den anden hånd,” lyder fra Karen.
Klokken 17 fløjter Karen op, og spillerne bevæger sig hen mod de fire forreste baner for at begynde opvarmningen i den stille sommerregn. De stive knæ- og albueled, varmes nu op. Og selvom det er tydeligt, at kroppene ikke længere er hvad de engang var, kan det ses, at en del af spillerne har brugt en del af deres liv på en tennisbane. Lige meget hvor ukoordineret bevægelserne ser ud, rammes en den lille gule bold i midten af ketsjeren, hvor ”sweet-spottet” sidder, og der genereres maksimalt kraft. Det gælder dog ikke for alle, og andre steder lyder det direkte ubehageligt, når der tæskes til bolden med urene slag. Overalt på anlægget forenes latter, fuglefløjt og ketsjerslag.
Imens spillerne varmer op, træder Karen ind i klubhuset og planlægger dagens turnering. Par sammensættes, uden hensyn til spillernes ønsker, da arrangementet primært handler om det sociale samvær snarere end konkurrence. “Folk kommer her for at have et par hyggelige timer på banen, få noget motion, og de fleste slutter af med at nyde Carolas lækre mad og måske et glas vin eller øl dertil,” siger Karen.
Bag en propfyldt disk med kaffe, te og alverdens nødder står Carola Alvarado i køkkenet. Hun er kokken bag det efter sigende velsmagende måltid de 18, der har tilmeldt sig aftensmaden skal nyde efter spillet. Hun tilpasser menuen efter spillernes præferencer. “Erik siger for eksempel, at han ikke kan fordrage fisk, så når han deltager i ‘drop-in’, finder jeg på noget andet,” fortæller hun. Carola serverer i aften grillet citronmarineret kylling, ovnbagte kartofler med frisk timian, hummus og en græsk salat.
I et hjørne af klubhuset sidder to kvinder under tæpper med en kop te og følger spændt med i en igangværende US Open-kamp, imens de venter på deres aftensmad. Snakken kredser om den italienske Matteo Berrettini, hvis flotte hårpragt har gjort ham til deres favorit.
Udenfor begynder sommerregnen så småt at aftage, og fuglene flyver nu frit mellem bøgetræerne. Det er tid til den sidste runde. Karen går rundt mellem banerne og kommenterer lystigt på spillet. “Kom nu, den kunne du da godt have nået,” “Den stopbold var decideret usportslig,” “Flot serv!”.
En ældre herre siger efter et 6-1 nederlag, med et glimt i øjet, til sin partner: “Vi havde altså momentum her til sidst,” og latteren spreder sig på banen. ”I det mindste fik vi mest motion,” lyder det fra makkeren.
Da spillet er færdigt, bevæger de trætte tennisspillere sig mod klubhuset, hvor et varmt bad og mad fra Carolas køkken venter.
”Den ligusterhæk havde da ikke taget pynten helt af dig, Helle,” lyder det fra den ene ende af langbordet og smilene breder sig endnu engang rundt om bordet.
Carola præsenterer menuen og fylder bordet med aftenens delikatesser til stor begejstring fra spillerne. ”Jeg har hørt, at man skal have rødvin til grillkylling” siger Erik med den neongrønne kasket og blinker til sin sidemakker.
Livligt går snakken imens fadene tømmes og folk lige så stille forlader klubhuset, alle med et løfte om at de jo ses igen på næste tirsdag.
